Faglighed

Bofællesskabet Frederiksgades HUS – soklen er vores værdier, det faglige indhold i selve huset og på toppen har vi vores visioner fremadrettet.

Circle of Security

  • The Circle of Security er en metode vi anvender med formålet, at fremme og god og tæt tilknytning til beboerne.
  • The Circle of Security er en “tryghedcirkel”, hvor vi som omsorgspersoner er den sikre og trygge base.
  • Vi støtter beboerne, og er ved dem i alle deres følelser – de mærker vi vil dem både når de er glade, kede af det, sure, frustrerede, nedtrykte mm.
KAT – Kognitiv Adfærds Terapi, hvor der fokuseres på:

  • Kognitioner (Hvad vi tænker)
  • Følelser (Hvordan vi føler)
  • Adfærd (Hvordan vi gør)

Formålet med KAT er at beboerne mærker deres følelser, og lærer at “rette” og omstrukturere uhensigtsmæssige negative tanker og antagelser, så følelser og adfærd faktisk afspejler og passer til situationen.

Kontakt Ø

  • Hvis en beboer oplever kaos og frustration, har vi erfaret, at Kontakt Ø kan skabe ro, tryghed og fornemmelsen af stabilitet. Det er struktureret, og her ved den enkelte beboer, at alt andet lukkes ude for en stund, og der er tæt 1-1 kontakt.
  • Kontakt Ø er tidsbestemt og beskrevet i den enkeltes handleplan. Der skabes ro og respekt omkring aktiviteten. Under afholdelse af kontakt-øen skal medarbejder og beboer ikke forstyrres.
  • Når det vurderes, at en beboer har behov for Kontakt Ø, beskrives det i den enkeltes handleplan hvornår og hvordan. Alle ansatte er vejledt i, hvordan der afholdes kontakt Ø.
  • Effekten af metoden vurderes løbende på personalemøder, og det evalueres om det ønskede resultat opnås eller er på vej (retning).
Self-efficacy

Det betyder tiltro til egne evner og til at udøve kontrol over egne funktioner og begivenheder, der påvirker vores liv. Det vil sige oplevelsen af at mestre og tillid til at noget lykkes – ens egne forventninger til opgaveløsning.

Når en beboer skal lære noget nyt er det vigtigt at det er meningsskabende for den enkelte og de mærker troen på egne evner. De skal mærke de selv mestrer og det ikke er pædagogerne der mestrer for dem. Det vil sige vi skal tage et skridt tilbage og lade dem mestre selv. Vi hjælper til at skabe nogle rammer med hjælp til selvhjælp så man ikke er så afhængig af andre. Det kan f.eks. være den interaktive informationstavle, hvor der findes oplysninger om måltider, aktiviteter, arbejdsplaner mv.

“Jeg-støttende-samtale”

  • Målgruppen har ikke altid lært, at sætte ord på sine følelser, og samtalekonceptet kan være medvirkende til at anerkende beboerens følelser, så vedkommende føler sig betydningsfuld og værdsat
  • Ved at anvende jeg støttende samtaler føler den enkelte beboer sig hørt, forstået og anerkendt hvilket kommer til udtryk i ro og balance.
  • Vi støtter beboeren i at sætte ord, kropssprog og stemning på sine følelser. Dette gøres ud fra følgende aspekter:
    • Trygge rammer: Beboeren skal føle sig tryg og velkommen
    • Vores rolle som samtalepartner: Det er afgørende, at samtalepartneren kan rumme og anerkende beboerens følelser. Vi er inspireret af Circle of security, der netop omhandler vigtigheden af at rumme alle følelser.
    • Accept og realitetskorrigering: Det handler om vi får beboeren til at være realistisk omkring sine muligheder og ønsker. Drømme og håb skal ikke fratages den enkelte, selvom de kan synes urealistiske for omverdenen. I stedet handler det om at skitsere fordele, ulemper og konsekvenser og komme med alternative forslag.
Low Arousel

  • Der er ingen positiv læring i konflikter, hvorfor de så vidt muligt skal nedtrappes. Low arousel handler om at smitte med ro i stedet for at stresse med affektudsving og skæld ud.
  • Vi tror på, at alle der kan opføre sig ordentligt gør det. Vi giver derfor ikke den enkelte beboer ansvaret for en uhensigtsmæssig adfærd, men ser det i stedet som en strategi til at håndtere en svær situation.
  • Der sikres beboerne er i trygge rammer hvor der tages hensyn til den enkeltes udfordringer og behov, og en forudsigelig hverdag der er præget af positive relationer.
  • Det handler desuden om, at vi som pædagoger regulerer affektniveauet ved ikke at gå med op i affekt og blive frustreret da dette smitter. Med vores kendskab til spejlneuroner ved vi, at vores adfærd påvirker beboernes så vi skal bevare roen når det er svært for dem. Vi er desuden meget bevidste om hvilke krav vi stiller til den enkelte, og hvordan vi stiller dem.
  • Ved at anvende Low Arousel metoden kan vi minimere og ofte undgå, at tilspidsede situationer ender uhensigtsmæssigt for den enkelte. Vi får ro på den enkelte inden vedkommende bliver kørt op i affekt.
Yoga og Mindfullness

  • Mindfullness og Yoga understøtter den generelle udvikling, og styrer indlærings- og koncentrationsevne, social intuition samt evnen til følelsesregulering og mentalisering.
  • Yoga og Mindfullness virker stressforebyggende, stressnedsættende og trivselsfremmende.

Der er i bofællesskabet uddannet personale i “Yoga og Mindfullness i et neurovidenskabeligt perspektiv.”

Engagement

  • Alle ansatte i Bofællesskabet Frederiksgade er meget engageret og for os er det mere end et arbejde vi er en del af
  • Vi følger op på beboernes initiativer og gør os umage. Vi skal og vil ikke nøjes og vi gør ikke tingene halvt
  • Vi gør alt vi kan for at give beboerne gode dage og hjælper dem til det sociale fællesskab. Vi ønsker ikke et bofællesskab hvor beboerne sidder alene i egne lejligheder det meste af tiden. Vi er bevidste om det er vores ansvar at samle til fælles oplevelser og skabe sammenhold.
  • Vi har høje ambitioner og det vil vi blive ved med – dette værende i form af relationer, faglighed, pårørendesamarbejde mv.
Selvagens

  • Selvagens er evnen til at se sig selv udefra og reflektere over egen handling og medvirken til tingene går som de gør
  • Vi er autentiske og tydelige – ikke at forveksle med sure eller dominerende!
  • Vi er bevidste om vi ikke kan ændre på beboernes funktionsnedsættelser men vi kan ændre på vores pædagogiske metoder og selvregulering
  • Vi tør se på os selv og vores påvirkning i relationen og vi er bevidste om ansvaret for den gode relation ligger hos os
  • Vi er opmærksomme på projektioner da de påvirker relationerne. Bevidstheden omkring det er afgørende
  • Det er ikke nok at være bevidste om pædagogiske metoder og have en teoretisk forståelse – vi skal altid være mentaliserende og selvregulerende og SÅ arbejdes der neuroaffektivt.
Menatlisering

  • Evnen til at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande (følelser, tanker, mål, behov og grunde)
  • Evnen til mentalisering er afgørende og en forudsætning for at have meningsfulde relationer
  • Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser – det evner vi som pædagoger, men det gør beboerne ikke altid og her skal vi hjælpe!
Forråelse

  • Forråelse kan komme snigende i misforstået og misfortolket faglighed. Det vil vi aldrig risikere sker i Bofællesskabets Frederiksgade, hvorfor vi italesætter og er opmærksomme på det
  • Det kan ske når fagligheden ikke slår til. Vi har faglige personalemøder hver uge og supervision hver 3. måned + kurser og efteruddannelser. Dette prioriteres højt
  • Vi spørger os selv: “hvad er den faglige hensigt med dette?”
  • Vi er opmærksomme på at spørge ind hos hinanden “hvis noget føles moralsk forkert så er det formentlig forkert”. Vi ønsker at hjælpe hinanden med at reflektere
  • Beboerne kommer altid først og vi har fokus på kerneopgaven
  • Vi taler positivt om beboerne og hjælper dem på en anerkendende og kærlig måde. Vi tildeler ikke beboerne motiver/hensigter!
  • Vi taler tingene op og har et positivt narrativ både verbalt og skriftligt
At læse tegn – de neuroaffektive kompasser

Vi læser hele tiden tegn hos beboerne og vi handler på de tegn vi observerer. Vi kender beboerne godt og prioriterer relationen højt, så vi kan aflæse deres individuelle tegn. Vi er opmærksomme på om det talte sprog harmonerer med deres kropssprog og de tegn vi læser, da vi hurtigt kan se hvis der er tegn til ubehag. Når vi aflæser tegn kan vi handle tidligt og ofte gribe ind inden noget bliver optrappet til en konflikt. Vi går ikke kun med ordene, da tegnene ofte siger meget mere.

Vi arbejder med den treenige hjerne og Susan Harts neuroaffektive kompasser, da beboerne har brug for støtte til at balancere i disse. Når alle niveauer (autonomt, limbisk og præfrontalt) er udviklet, kender organismen mange grader af de forskellige tilstande, men personer med nedsat funktionsevne er udfordret på flere områder og skal derfor have hjælp når de “falder ud” af kompasserne.

Vi aflæser hvor beboeren er i forhold til de neuroaffektive kompasser og når vi ved hvor de er (f.eks. ubehag) så kender vi modpolen og ved hvad der skal til for at komme “tilbage” i kompasset. Vi er opmærksomme på beboerne er forskellige og de skal afstemmes på forskellige måder. Vi smitter og afstemmer med vores rolige nervesystem, hvis de er i sympatisk ubalance, og er opmærksomme på der kan være læring i at være i såvel behag som ubehag. Vi rummer beboerne i alle kompassets ydrepunkter, bestemt også når de “falder ud” – der har de mest brug for os!

Mødeøjeblikke

Vi gør os umage for at skabe mødeøjeblikke sammen med beboerne i Bofællesskabet Frederiksgade

  • Mødeøjeblikke er ikke nødvendigvis med verbal kontakt – mødeøjeblikke er noget vi føler
  • Det er øjeblikke hvor vi har en særlig følelse, nærhed og autenticitet med beboerne.
  • Vores afstemte og rolige nervesystem kan smitte og påvirke beboerne når vi er tætte og nærværende
  • Mødeøjeblikke styrker relationen er trygt og rart
  • Vi prioriterer det højt og viser beboerne vi vil dem – vi griber mulighederne for mødeøjeblikke
  • Vi møder dem i deres interesse og det de har lyst til
SERVICELOVEN